Hello 2020::: Havetrends, Årets farve i blomster

havetips:::Tidlige tegn på forår

Tidlige tegn på forår

Det er ikke nogen hemmelighed at Januar absolut ikke er øverst på min liste, af noget som helst jeg kan lide. Jeg synes det er en måned der generelt er for brun, trist og kold og klam for mit (tropeagtige) væsen, så jeg holder mig gerne indendørs, og drister mig til en gang i mellem at stirre surt ud ad vinduet, hvorefter jeg som regel mumler et par eder og tager et par tykke sokker på.

Fine forårsfund

Men nu skal det være nok, for med den her slags forårstemperaturer midt i en vintermåned, må selv de sureste (mig) havenørder kapitulere og driste sig udendørs for undersøge om der skulle være tidlige tegn på forår på matriklen.

Og jeg skal da lige love for at det er turen værd.

Tegn på forår

Vintergækker i bedene, den lille samling ved hjørnet af højbedet of course, dem kan man altid regne med. Men også i det hvide bed hvor jeg har gravet og regeret i efteråret, og i kassen med de hosta jeg gravede og (og ikke vidste hvor jeg skulle grave ned)…der står de og kigger så fint, med deres hvide klokkehoveder.

Erantis i plæne og bede, skilla i fuld fart, dagliljer på vej….Oh my god!

Og Sankthansurt  i fine rosetter, hvilket minder mig om at jeg må se at få klippet de gamle stængler ned.

Stop and smell the roses

Og lige der, midt i staudebedet, en smuk rose i blomst, som om den aldrig har hørt om sure brune januarmåneder.

Og mine oktoberkirsebær i indkørslen, går bare mere og mere amok i blomstring ( ja bær over med mig, jeg ved det er stadig er små og unge træer, men jeg er ved at kamme helt over af begejstring) for så fin en blomstring i januar må siges at være et decideret havemirakel.

Forår i drivhuset

Og i drivhuset går det helt bananas, men det er mest fordi jeg har fået en ladning forår fra Gartneriet Pedersen, som laver de skønneste primula, og løgvækster ”to die for”.

Dem har jeg plantet i krukker og fade, og dejligt ser det ud, og sgu´da om der ikke lige står en skabiose i blomst…

Her er det svært at bevare det sure Januarhumør og ikke blive  fuldkommen forårskuldret.

Aaltså, en havenørds glæder er pludselig mange, når man alligevel vover pelsen at begiver sig uden for, og finder så mange fine tidlige tegn på forår.

 

Håber at du gør det samme, her er søndagen ihvertfald, smuk, mild, fuld af solskin og dejlig forårsagtig.

Nyd den ( ;

 

Kram

 

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hello 2020::: Havetrends, Årets farve i blomster