Plantedarlings::: Træpæon

Havetravlhed, og nye bede til krydderurterne

Havetravlhed, og nye bede til krydderurterne

Pyha der er sket så meget i haven her de sidste par uger at jeg næsten ikke selv kan følge med…

Havetravlhed og familieforøgelse

Vi har haft en lykkelig, dramatisk og til tider meget bevægende familie forøgelse med de nye kyllinger, måske du har fulgt med i det hele på Instagram, hvor jeg løbende poster Kylle-Tv live fra hønsegården. MEN det er faktisk ikke det det skal handle om, ej heller min skimmelsvamp i roserne, udvidelsen af hønsegården, vores nye cykelskur der snart får grønt tag på, jagten på de perfekte vinduer til vindfanget, eller tilløbet til anlæggelsen af spejlbassin og køkkenhave i forhaven, som vi også har gang i , nej….

Nye bede til krydderurterne

Det skal handle om mit urtebed. Jeg har i næste 10 år haft 3 palle rammebede stående bag min hortensiahæk, under æbletræet, hylden og guldregnen (som blomstrer fabelagtigt smukt lige nu). Her har jeg krydderurter som trives fint i halvskyggen. Med tiden er de blevet lidt trætte at se på, som du kan se her over, og derfor havde jeg bestilt et par labre Land Wood bede fra Land have i det fineste lærketræ.

( Måske kan du huske Land have som jeg designede en udstillingshave for på CPH garden i 2019, som snuppede publikumsprisen)

Smukt og nemt

Jeg var spændt på hvor svært det var at samle dem, palle rammer klappes jo bare op på et kvarter og så er man kørend. Bedene her kommer i lange pakker, de fylder ikke meget, men vejer en del, og det tegner jo godt. Bedene findes i faste mål på hele meter, som man så selv kan skære til så de passer. Mine skulle være 200×70 cm , og blev skåret til i endestykkerne i en ruf. De samles smukt om de fine hjørneklodser, til rammer der bare stables ovenpå hinanden. Nemt nok ( ;

Jeg har valgt at fore bedene med fiberdug, mest fordi fliserne er lidt ujævne nedenunder, så har jeg styr på jorden hvis der skulle være et par steder den kan slippe ud.

Kaos i ihaven

Så var der bare logistikken i at få gravet alting op, tømt de gamle bede, flyttet dem, rettet fliserne sat de nye op og fyldt dem med jord og planter…ja det var jo bare igang.

Alle planter kom op i baljer og spande og hen i skyggen, og al jorden fra bedene, ud på en stor presenning på plænen, Jo da, jeg er glad for at have en stærk mand.

Havespekulationer

JA og så er det jo også umanerligt vigtigt, at tage en pause og nedstirre projektet undervejs. Jeg har mange gange haft tanken om hvor lækker en lille plads det kunne være at sidde der under de 3 smukke træer med en kølig cocktail….

Men vi har så mange pladser, og ikke rigtigt andre steder til højbedene der giver mening, og krydderurter bruger vi masser af, så op af stolen og igang.

Styr på urterne i fine bede

Men se så bare der, selvom det er svært at genplante meterhøje ærter, gamle frugtsalvier, spæde ramsløg og sprøde bladbeder, så skal det nok lykkes.

 

Jeg synes ihvertfald at det er blevet pænt, bedene i det lækre lærketræ er en smuk og tiltrængt opgradering til haven, og vi har stadig masser af plads til vores lækre urter.

 

Hvad synes du, er det ikke bare nogle lækre bede ?

PS! du kan købe bedene lige HER

Og ha´så en vidunderlig varm og lækker lang weekend derude ( ;

Kram

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantedarlings::: Træpæon