Fra knaldhytte til sommerslot:::Kapitel #1

en historie om genbrug og bæredygtighed for det blev moderne

(-og status fra indkørslen)

Der er mange der har efterlyst nogle blogindlæg om mit sommerslot, så her kommer første del af historien om hvordan (og hvorfor) min knaldhytte blev forvandlet til et sommerslot.

Fra knaldhytte til sommerslot Kapitel 1

5500 m2 naturgrund, og langt til naboerne

En gang for længe længe siden, var der en klog mand der fortalte mig at det at investere i et sommerhus, også var en måde at lave en pensions opsparing på. Det lød, i mine nogle og tyveårige ører, som en langt sjovere løsning, end en tør og kedelig opsparingskonto. Derfor investerede jeg i noget der på det tidspunkt bare var en lille knaldhytte, men i min optik, et fabelagtigt sted, fuld af eventyrlige muligheder, langt fra København, tæt på strand og stilhed, og ikke mindst et sted hvor jeg kunne slappe af og være tæt på naturen (jeg boede i en 2 værelses på Nørrebro)

Det blev til knaldhytten

5500 m2 naturgrund, og langt til naboerne, var det afgørende argument da jeg underskrev skødet på det der senere skulle blive til sommerslottet. Smukt var det ikke, ej heller noget arkitektonisk mesterværk, men for mig var det et sted der betød udeliv, frihed og mulighed for at være tæt på naturen.

Her ser i østsiden af knaldhytten.

Genbrug og bæredygtighed før det blev en trend

Huset har udviklet sig gennem årene, sammen med mig og med de venner og kærester jeg har haft i tidens løb. Det er et udtryk for hvilke materialer jeg havde ved hånden, hvem der gad at hjælpe, og hvilke gode ideer der lige poppede op, og på den måde er det blevet bygget om og bygget til efterhånden, med genbrugs materialer, og bæredygtighed, meget længe før disse ord var trendy og smarte.

Få en stor håndfuld år siden fik vi en aflagt kolonihytte forærende. Den blev installeret på grunden, renoveret og fungerer nu som gæstehytte. Skuret er bygget af Europapaller (læææææænge før pallemøbel-trenden slog igennem) og beklædt med hvad vi lige havde ved hånden.

Det her er gæstehytten, der hedder selvfølgelig går under navnet Villakulla, engen i midten er kommet til med den nye ombygning.

Et ishus fra Sydfyn

Alle mine barndom´s ferier har jeg holdt på Sydfyn i min far´s sommerhus på 16m2. Det var oprindeligt et ishus, han købte for en slik før jeg blev født. Det blev indrettet med et køkken på 1,5 m2, et mikrolille toliet, der samtidigt fungerede som opbevaring af værktøj, køleskab i en jordkælder, bruseren var en vandkande ophængt i et rønnetræ, og den skønneste udsigt henover markerne til formidable solnedgange over Fyns hav. Da han, for mange år siden, skulle bygge nyt, fik jeg det gamle ishus. Det blev savet over i 3 dele, sat på en lastbil og kørt til Sjælland. Her blev det læsset af på et punktfundament, vi havde lavet i al hast, og bygget på knaldhytten. Det blev samlet, og udgør nu soveværelse og entré.

Første date i knaldhytten (I stearinlysets skær)

Faktisk havde jeg min allerførste rigtige date med Jakob, min mand her i sommerslottet. Han blev selvfølgelig hurtigt sat i gang med malerpensel, og skruemaskine, så han ligesom vidste hvad han gik ind til.

På det tidspunkt, tror jeg vi var de eneste på planeten der ikke havde indlagt El på matriklen. Vi klarede os fint, hyggeligt og romantisk med olielamper og stearinlys, og madlavning på gas, og varme brusebade takket være en fabelagtig gasvandvarmer der fulgte med huset, med en fødselsattest så gammel som Jerusalem. Men da vi fik vores første barn for 16 år siden, var det tid til nye og moderne tider, og vi fik indlagt EL i huset.

Fra knaldhytte til sommerslot

Huset havde en udestue, som var bygget af de forrige ejere, lavet af en kombination af genbrugsmaterialer, og ikke særligt godt håndværk, og den var efterhånden var ved at falde sammen. Du kan se den på billedet herover. Da der groede metervis af kaprifoliegrene indendørs, som havde listet sig ind under plastic taget, mente vi at det var på tide at renovere den, og samtidigt udvide huset, så der i det mindste var sovepladser til os alle fire, og vi gik i gang med at tænke og drømme, om hvordan vi kunne bygge til og en lille smule ud, på en nænsom måde.

En drøm og en aftale med en arkitekt

Vi ville gerne bygge så lidt som muligt, bevare så meget som muligt af det gamle, og samtidig forstærke stedets sjæl og charme. Smukke genbrugsvinduer, gerne en hel facade mod vest var et af vores ønsker.

Nye, og alt for fine og perfekte byggerier, giver mig lette angstanfald, og en følelse af rastløshed, så opgaven var ikke helt lige til. Men efter et møde med arkitekten, som fik en stak inspirations fotos, og alle vores tanker, begyndte det at tage form. Og efter et par møder var planen på plads.

Byggeriet gik i gang for 2 år siden, og er næsten færdigt nu, og vi er henrykte for det.

De første fotos er mod vest, og solnedgangen over træerne, det sidste er mod øst med morgenterrassen, og vores eng, der ligger mellem huset og Villakulla. Hvad synes du, er det ikke blevet fint?

OG så en lille status fra indkørslen:

Status er at mine gartnere er forsvundet, og det hele har ligget stille i flere uger. Jeg krummer tær i mine varme sokker, og skærer tænder over at skulle rode så meget på vejen, som i forvejen har lidt af to gange byggeri i to år, fra mine naboer på begge sider, med alt hvad det medfører af lastbiler, grus bunker, larm og hurlumhej.

Jeg beder til at de dukker op og fikser resten i en ruf, indenfor overskuelig fremtid, men hvem ved…

Det er et team af nye unge anlægsgartnere jeg tester, så gudskelov går det ud over mig selv, og ikke en af mine kunder, but anyway, jeg er ked af ikke at kunne vise hvordan man ordner sådan en indkørsel på en uge, som det var planen fra starten 🙁

Men følg med i næste uge, der kommer mange flere kapitler om sommerslottet, og forhåbentlig også et par flere indlæg om indkørslen.

Ha´så en helt igennem skøn og lækker  sensommer søndag derude

Kram