Bliv hjemme ::: Og tag ungerne med i haven (karantænetips)

DIY::: Sådan laver du den skønneste forårskrukke (og pimper den til påske)

For at fejre foråret viser jeg hvordan du kan lave den skønneste forårskrukke, og med påsken lurende lige om hjørnet, får du også bonustips til hvordan du kan pimpe den til påsken

Sådan laver du den skønneste forårskrukke

Når vi nu alligevel skal være så meget hjemme, så synes jeg det er en god idé at gøre det hele smukt og hyggeligt med en fin forårskrukke. For at gøre det hele lidt nemmere har jeg lavet en lille video om hvordan du gør, se den HER

Eller klik på billedet ovenfor ( ;

Det skal du bruge:

De fine løgplanterkan du købe på din lokale planteskole, havecenter, eller i supermarkedet hvis du er heldig. Orkidérør får du hos blomsterhandleren, og den flotte krukke er fra Gardenshop Høsterkøb. De malede æg kan du selv lave.

Sådan pimper du din forårskrukke til påske

Heldigvis skal der ikke meget til at du kan pimpe din krukke til påske, læg blot et par håndmalede æg i dekorationen, og stil den et smukt sted, ved hoveddøren, på terrassen eller altanen, så er der maxet op for påskestemningen. Du kan også pynte med lidt fjer.

Red en gartner

Og så kan du samtidig redde en gartner, for de danske gartnerier, som blandt andet har lavet de her skønne løgvækster jeg bruger her, er hårdt ramt af Corona krisen, og, så hvis du vil hjælpe dem, så køb danske planter og blomster NU!

Danske gartnerier er lige nu fyldt med planter og blomster til en værdi af mere end 800 millioner kroner. Et varelager, som er bygget op gennem mange måneder. Blomster branchens højsæson er foråret, hvor op mod 80% af omsætningen hentes hjem. Den kommende periode er derfor afgørende for gartneriernes overlevelse, men nu er eksporten til Frankrig, Tyskland, Østrig og andre lande stoppet fra den ene dag til den anden, da deres butikker er lukket ned på grund af Corona. De danske blomster og planter risikerer at gå til spilde, og gartnerierne frygter konkurs.

#Bliv hjemme-og shop planter

Planterne og blomsterne kan ikke gemmes til efter krisen, og gartnerierne har heller ikke mulighed for at sende medarbejdere hjem, da de skal passes planterne, hvis ikke hele produktionen skal blive ødelagt. Hvis blomster og gartnerier skal reddes, skal de danske forbrugere købe blomster og planter lige NU. Der er planter i de fleste supermarkeder, så du kan købe planter samtidig med du køber mad. Derudover er alle planteskoler og havecentre åbne, det meste handel foregår udendørs og alle butikker følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. En del planteskoler bl.a. hele i Plantoramakæden tilbyder click& collect, så du kan sidde derhjemme og shoppe i din sofa, uden at møde et menneske. Det kan være altafgørende for, at der også er danske blomstergartnere efter krisen, at vi køber deres planter nu.

#Købplanternu

#Stopspildafplanter

#Støtdanskegartnere

 De smukke forårsvækster her er fra Gartneriet Pedersen

Nyd foråret ( ;

Vi der har en have er jo velsignede i denne karantæne-tid, få nu det bedste ud af den, og hold jer raske (og afsprittede) derude

Kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

2 kommentarer

  • Karina

    Det er da lige sådan en krukke jeg skal have lavet til trappen. Frisk og frejdig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorthe

      Hej Karina,
      Dejligt at du blev inspireret ( ;
      Så er det jo bare om at komme igang, vejret er jo dejligt, og heldigvis må vi gerne rode og regere i haven, så meget vi gider, i disse mærkelige tider.
      Stay safe
      Kram Dorthe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv hjemme ::: Og tag ungerne med i haven (karantænetips)